Nyheder i december
Tilmeld dig seminaret den 22. januar
Det er stadig muligt at tilmelde dig seminaret på OCC. Ny frist for tilmelding er torsdag den 6. januar.Tilmelding er nødvendig for deltagelse.
Seminaret tager udgangspunkt i din forretning i netop din by. Selskabet har brug for din deltagelse.
Kom og hør Ann Markers (se foto) indlæg om elbilen og dens nuværende status og planerne for fremtiden. Hør bl.a. om
- Elbilens fordele (miljø, samfund, energi)
- Elbilens mangler (rækkevidde, fart, pris)
- Hvor er vi nu? (I Danmark – i udlandet – taxa forsøg i Tokyo og London)
- Hvordan kommer vi videre?
Der bliver også mulighed for at få en køretur i en elbil.
Ann Marker (tidl. vært på DR2's "Viden om") er kommunikationschef i ChoosEV, som har et større forsøg igang med elbiler i 30 danske kommuner.
Seminaret slutter med en workshop, hvor vi stiller særlig fokus på de enkelte byer under Taxa Fyn. Kom og vær med til forme dit selskabs fremtid. Tilmeld dig i taxa's administration på 66 15 66 31 eller til gnh@taxafyn.dk. Se mere her
Odense Taxa genvinder donorkørslen på OUH
Årets sidste licitation blev vundet, således at Odense Taxa også fremover skal transportere donorer til og fra Blodbanken på Odense Universitets Hospital.
Den 16. december er der møde på OUH, hvor der blandt andet skal drøftes nogle administrative lettelser i det fremtidige samarbejde.
Aftalen gælder i 2 år fra 1. marts 2011, med mulighed for yderligere 2 x 12 mdrs. forlængelse.
|